torsdag den 17. december 2009

Juletræet med sin pynt.







Her er vores juletræ anno 2009. Som altid med Evas flotte æbler, samt mine traditionelle bamser. Jeg har i flere år talt om at jeg måtte have et juletræ med bamser. Dette til stor undring og overraskelse for andre. Her er det og sådan elsker jeg det. Det dufter så dejligt i stuen, og man er ikke i tvivl om at julen sig nærmer.

Det helt rigtige julepynt


Vi kender det alle, tror jeg. Det kan ikke blive jul uden en helt bestemt nisse, engel eller noget helt andet. Hos mig, er det ikke helt jul før alle mine snemænd er på rad og række på spisebordet. Jeg er utrolig glad for dem, og de er egentlig kun endt i vores hjem, ved et tilfælde. Et par dage før jul, sætter Bilka deres julepynt ned til helt utrolige priser, det kunne jeg ikke modstå, og købte disse. Ved samme lejlighed købte jeg tre sorte pingviner. De holder pause denne jul.

Filtkagemænd/ Gingerbreadmen


Pladefilt er et rimeligt nyt materiale for mig at arbejde med, men da det er et nemt materiale, især når man arbejder med børn, så måtte det prøves. Det blev til disse Gingerbreadmen. Helt enkelte, men børnene genkender Ham fra Shrek. De er meget søde i små i en troldegren, men også søde i et bundt gran.

Julegave som lige er klar til indpakning...


En lille gave i anledningen af julen. Egentlig burde man holde fast ved gode og gamle traditioner. Jeg er bare alt for dårlig til det selv.. Her tænker jeg på traditionen at skrive julekort. Er selv holdt op, og har i min julekortstid, modtaget alt for mange kort, hvori der kun stod : Glædelig Jul og Godt nytår. Og så var det alt. Vil man skrive julekort, er det min holdning at man må kunne presse lidt flere ord ind i sådan et julekort. Nå, nok snak om JULEKORT. Det vil sige, Julesokken her er faktisk ikke tænkt til pakker men julekort. Modtageren af denne julesok, er vist nok til julekort. Så Glædelig Jul og Godt nytår.